Kære socialdemokrat

Regeringen har i dag indgået en aftale med Danske Regioner om at sikre flere sygeplejersker på vores sygehuse. Aftalen betyder en markant og konkret indsats i forhold til sygeplejerskerne ude på sygehusene, som vi vil følge op på, så vi sikrer, at vi når målet om 1.000 flere sygeplejersker. 

Vores sundhedsvæsen står og falder med, at vi har dygtige medarbejdere med tid til patienterne. Sundhedspersonalet løber rigtig stærkt ude på de danske sygehuse, og vi har blandt andet brug for flere sygeplejersker til det stigende antal patienter, så vi kan sikre den kvalitet, vi ønsker i det danske sundhedsvæsen.

Så har vi en aftale: Nu løfter vi vores sundhedsvæsen med 1.000 flere sygeplejersker. Der er behov for hver og en….

Slået op af Magnus HeunickeFredag den 10. januar 2020

Allerede med finanslovsaftalen i starten af december afsatte vi flere penge, så der kan ansættes 500 flere sygeplejersker i 2020 og 1.000 flere sygeplejersker fra 2021 på sygehusene. 

I dag har vi så indgået en forpligtende aftale med Danske Regioner om de 1.000 sygeplejersker til hospitalerne. Så regionerne nu kan komme i gang med at ansætte flere sygeplejersker. Aftalen bliver også bakket op af Dansk Sygeplejeråd. 

Aftalen betyder blandt andet, at der gives ret til fuld tid for plejepersonalet på sygehusene fra 2020, at alle stillinger opslås på fuld tid, at der indføres bedre introduktionsforløb for nyuddannede, og at der skabes bedre sammenhæng i praktikforløb med henblik på at mindske frafaldet på uddannelserne. 

1000 flere sygeplejersker næste år

De løber alt for stærkt på vores sygehuse. Derfor fandt vi penge på finansloven til at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker. I dag tager vi næste skridt, hvor vi har indgået aftale med Danske Regioner om, hvordan vi finder de 1.000 sygeplejersker. Tak for godt samarbejde til Stephanie Lose ?

Slået op af Nicolai Wammen i Fredag den 10. januar 2020

Regeringen har netop afsat 44 mio. kr. til dette formål, og det vurderes løbende, hvordan regeringen kan understøtte regionernes arbejde på området.

Aftalen er første store skridt på vejen til at sikre mere sundhedspersonale. Regeringen arbejder lige nu sammen med KL og Danske Regioner i en fælles task force, som senere på foråret kommer med anbefalinger til, hvordan vi sikrer flere social- og sundhedsmedarbejdere i ældreplejen og sundhedsvæsnet. 

1.000 flere som Christina! ❤️Hold da op, det er en god dag. For sammen med finansministeren og sundhedsministeren…

Slået op af Astrid KragFredag den 10. januar 2020

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen
Finansminister

Magnus Heunicke
Sundheds- og ældreminister

Astrid Krag
Social- og Indenrigsminister

By Christoph Bastrup, Partiformand

Ansvarlig for sociale medier, herunder hjemmeside, facebook, twitter og instagram.