BODIL KORNBEK, M-REG OG M-KB (S)
Genoptræning efter et hospitalsophold er en kommunal opgave. Vi har i Lyngby-Taarbæk kommune et ønske om, at genoptræningen har så høj kvalitet som muligt. Fra 2016 blev budgettet varigt hævet med 2,35 millioner kr. til mere personale på hjerneskadeområdet, flere ansatte i Akutteamet og flere midler til meget komplekse forløb. Men for at vi kan lykkes med en hurtig kvalitativ genoptræning, skal vi løfte området yderligere.

Genoptræningen foregår i dag på de to træningscentre Møllebo og Fortunen. Bodil Kornbek (A), formand for Social- og Sundhedsudvalget, har en drøm: ”Fremover bør genoptræningen samles ét sted i kommunen – på Fortunen. Udvidelse af Fortunen kræver en tilbygning til det eksisterende. Derudover er der brug for en renovering af nuværende pladser med nyeste teknologi.” Bodil Kornbek er også medlem af Regionsrådet: ”Samarbejdet mellem Region Hovedstaden og kommunen og de forskellige faggrupper skal styrkes Den enkelte skal opleve en sammenhængende genoptræning, føle sig tryg og vide den bedste og nyeste teknologi bliver brugt.”