Nogle år tilbage klappede vi i hænderne over, at vi i kommunen havde fået etableret køkkener lokalt på plejecentrene, fremfor ét centralt storkøkken.

Nu skulle duften af mad brede sig på plejecentret, for vi ved jo, at duften af veltilberedt mad er noget af det, der giver appetit og skaber følelsen af et hjem. Men hvad nytter det, når al maden alligevel produceres i den anden ende af bygningen, køres ud på afdelingerne i store vogne og serveres direkte fra metalbeholdere. Det kan i mine øjne ikke blive mere institutionsagtigt og der spreder sig højest en noget ubestemmelig madlugt. Man kunne med fordel tilberede en mindre del af måltidet i de små køkkener på afdelingerne. Eksempelvis få rørt fars op fra køkkenet og stege frikadellerne på afdelingen, så en genkendelig madduft kan brede sig og der er noget at snakke om.

Som tidligere pårørende på et af kommunens plejecentre har det været min oplevelse, at når man kommer med ideer, der afviger fra normen, bliver det alt for ofte skudt ned med argumenter om regler og procedurer. Ja, der findes regler for fødevarehåndtering, men det kan man forsøge at handle sig ud af ved at give nogle medarbejdere et kursus i simpel fødevarehåndtering. Og ja, det er Den kommunale Madservice, der står for maden til beboerne og derfor hører området som sådant ikke under plejecentrets ledelse. Men der er noget, der hedder samarbejde på tværs med henblik på at skabe de bedste betingelser for en god oplevelse for beboerne. Nogle tiltag vil kræve ekstra midler. Det meste kræver nysgerrighed og ønske om at prøve noget nyt, og ikke mindst politisk vilje til at investere i reelle forbedringer af ældreplejen.

I det kommende budget er der afsat 3 mio. kr. over en 3-årig periode til et udviklingsprojekt på ét af kommunes plejecentre. Fokus skal være, at beboerens bolig er ”omdrejningspunktet for et værdigt og godt liv sammen med familie, venner, frivillige m.fl.” (www.ltk.dk). Det er et godt første skridt, men også et lille skridt. Lad ikke tiden stå stille på de resterende plejecentre imens. Både for de beboere, der har et netværk af pårørende og venner og de der ikke har, er det vigtigt, at der kommer mere fokus på det sociale og hjemlighed.

Jeg kan kun støtte Seniorrådets forslag om, at der politisk afsættes en mio. kr. årligt til finansiering af lokale udviklingsprojekter indenfor ældreplejen generelt.