DORTHE MINNA HANSEN, KANDIDAT KV17 (S)

Forleden havde værestedet Paradiset åbent hus med loppemarked, og der blev budt på kaffe og kage. Jeg kiggede forbi og gik beriget og inspireret derfra. Ikke fordi jeg gjorde et godt loppekøb, men fordi jeg mødte nogle engagerede mennesker med et åbent sind. Jeg talte med en bruger, en frivillig og den daglige leder og fik en oplevelse af, at Paradiset er et rummeligt sted, hvor der tales om livet på godt og ondt, løses konflikter og hvor man for en stund kan føle sig lidt mindre alene.

Paradiset har til huse i beskedne, baraklignende bygninger på Toftebæksvej, men man må sige, at de får det bedste ud af det. Der er køkken- spisestue, et billardrum med pc’er og en tilbygning, der skal gøres i stand til kommende fælles aktiviteter. Udenfor på den overdækkede terrasse må man ryge og drikke alkohol, hvis man vil, men ikke indenfor. Det virker som en god ordning for alle. Paradiset har en win-win aftale med Microsoft om at få restemad fra deres kantine, rester i topklasse, som de selv henter i en trækvogn hver dag. Kantinemedarbejderne er glade for, at deres mad ikke går til spilde, og brugerne af Paradiset får et dejligt måltid mad.

Vi skal værne om væresteder som Paradiset, og vi skal sprede budskabet om deres eksistens og sørge for at skabe bindeled til andre tilbud som fx Akutteamet (psykisk førstehjælp). Derfor glæder jeg mig over, at et flertal i kommunalbestyrelsen netop har vedtaget at afsætte et ekstra beløb over to år til at øge og forbedre aktivitetsniveauet for flere brugere i Paradiset.

Vi bør også lade os inspirere af Paradiset, for det var bekymrende at høre, at unge mennesker sidder i værestedets udearealer om aftenen efter lukketid og ryger hash og drikker.

Fra en nyligt foretaget ungeprofilundersøgelse ved vi, at de unge i vores kommune desværre både drikker mere og har prøvet at ryge hash mere end landsgennemsnittet.

Noget tyder på, at der også er behov for et værested for disse unge. Et sted der har åbent om aftenen, så deres ’hængen-ud’ kunne ske under lidt mere kontrollerede forhold. Måske er jeg naiv ved at tro, at det kan lade sig gøre. Måske rykker de unge bare et andet sted hen for at ryge og drikke i fred.

Men som en del af den ungepolitik der nu skal til at udarbejdes i kommunen, kunne vi starte med at møde de unge på gadeplan og søge at involvere dem.

Hvis blot en mindre del af de unge vil være med til at skabe et holdbart alternativ til gaden, er vi på vej.