Dorthe la Cour (K), fmd. børne- og ungdomsudvalget, og Mette Hoff (S), næstfmd.

Nationale tests af elevernes færdigheder giver lærerne et indblik i den enkelte elevs niveau. Testene er et pædagogisk redskab til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Sådan lyder Undervisninsministeriets forklaring. Men virkeligheden er anderledes, når man lytter til skoleforskere og til vejlederne på skolerne. Derfor vil formand og næstformand i Børne- og Ungdomsudvalget have et bud på, om en dispensation fra Nationale tests er mulig, og hvad der i så fald skal sættes i stedet for.

Udvalget havde i december lejlighed til at høre forsker og professor Jeppe Bundsgaard tale om Nationale tests. Hans konklusion var klar: De er spild af tid og penge, fordi de er upræcise og ikke kan anvendes som det pædagogiske redskab, de er tænkt som.

Hertil kommer, at vores matematik- og læsevejledere på skoler bruger rigtig mange ressourcer på afviklingen af Nationale tests, så vi vil gerne afdække vores muligheder for måske at gå en anden vej.

Skolerne i Lyngby-Taarbæk har en veludviklet test- og evalueringskultur, der har fokus på elevernes faglige og sociale udvikling gennem hele skoleforløbet. Elevernes færdigheder inden for fx dansk (læsning og stavning) testes og evalueres af fagligt kompetente vejledere og lærere – i et struktureret forløb, der belyser elevernes progression – og lægges til grund for det videre faglige arbejde med eleverne. Efter gældende regler afvikles herudover Nationale tests.

Vi vil gerne have, at udvalget får en sag, der belyser mulighederne for – og konsekvenser af – at vi som forsøg ikke afvikler Nationale tests på vores skoler. Vi vil også gerne vide, i hvilket omfang den allerede eksisterende test- og evalueringskultur i kommunen skal suppleres for at opnå en dispensation. Nationale tests giver ikke yderligere faglig viden om eleverne, og de er samtidigt svært anvendelige i det fremadrettede faglige og pædagogiske arbejde med eleverne.

Nationale tests kritiseres også for at være vanskelige at formidle til forældre og elever.

Mange elever – og ikke mindst deres forældre – synes, at det er lidt interessant at få klarlagt, hvor de ligger på karakterskalaen, og de sammenligner gerne karakterer med kammeraterne. Eleverne i Folkeskolen får ikke karakterer før midt i 8. kl – men allerede fra 5.-6. klasse vil de gerne have et tal at forholde sig til, og den vinkel skal vi også have med.