Simon Pihl: Vores historie er sat til salg

Folketingspolitikerne taler meget om danskhed og dansk historie. Men det er tilsyneladende kun røgslør. For samtidig gennemføres betydelige besparelser på vores kultur og historieformidling. Alene i min kommune – Lyngby-Taarbæk – gennemføres en massakre på formidlingen af en af de vigtigste fortællinger om Danmark: Industrialiseringen.

Foto: Anker Tideman/Ritzau Scanpix
Foto: Anker Tideman/Ritzau Scanpix

Industrialiseringen vugge stod i vores land ved Mølleåen – ved bysamfund som Brede og Raadvad.

Nu har regeringen sat det hele – eller næsten det hele – til salg. I Raadvad – Georg Jensens fødeby – der i dag er rammen om unik formidling af håndværk, sælges hele byen. Boliger og fabrikken, der en gang var Raadvad Knivfabrik- er sat på sagslisten. I Brede lukkes Brede Værk, hvor man netop formidler historien om industrialiseringen af Danmark, helt.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis det her overgår min lille kommune, hvordan ser det så ikke ud i resten af landet? Og hvad bliver det næste, der ryger i min baghave: Et par huse fra Skåne på Frilandsmuseet? Skåne er jo alligevel svensk i dag. Eller Sorgenfri Slot? Dronningen bruger det alligevel ikke. Men sådan kan man ikke tænke. Vi er vores historie – vi er alle, hvor vi er i Danmark i dag, fordi industrialiseringen udviklede sig ved Mølleåens bredder. Arbejderbevægelsen, de store danske virksomheder – ja vores velfærdssamfund. Den historie skal formidles og fortælles og helst dér, hvor den fandt sted. At spare på det, er udtryk for en gemen bogholdermentalitet. Vi bliver et fattigere som folk.

Lad os i stedet tage historieformidlingen mere alvorligt. Det er særligt vigtigt i en tid, hvor vi oversvømmes med formidling af dubiøs karakter fra internet og sociale medier. I en tid med fake news. Netop nu – hvor de fælles referencerammer udviskes – har vi en forpligtelse til at fortælle om vores fælles historie. Om tiden, der var – og som førte os hen hvor vi er i dag.