Simon Pihl: Vores behandling af børnene på Sjælsmark handler om Danmarks sjæl

Udlændingepolitikken må vige for helt fundamentale principper i vores åbne, demokratiske demokrati. En anstændig behandling af børnene på Sjælsmark er derfor vigtigere end hensynet til udlændingepolitikken.

Børnene på Sjælsmark. Uskyldige børn uden fri vilje. Deres trivsel må ifølge Dansk Folkeparti IKKE stå i vejen for udlændingepolitikken. Det er et udsagn, der i vores del af verden ikke kan betegnes som andet end ekstremt. Totalitært ligefrem.

Millioner af mennesker har givet sit liv i kampen for vores frihed i Europa i dag. For at ekstreme ideologier ikke skal bruge systemer til at knægte frihed for borgere. DF’s synspunkt om, at det er vigtigere at udvise et håndfuld flygtninge end at varetage hensynet til vores liberale samfunds grundprincipper, er ekstremt. Vi skal især beskytte dem, der ikke kan beskytte sig selv: børnene. Vi skal værne om deres ret til at have en barndom; om deres frihedsrettigheder.

Disse hensyn må altid have forrang. Vi må ikke gå på kompromis på et spørgsmål som dette, og det gør vi, når symbolpolitik overtrumfer fundamentale principper. Mest eklatant er det, at vi i udlændingepolitikkens hellige navn gør børnene på Sjælsmark til ”guilty by association” – altså ofre i en sag, de ikke er skyld i. Vi straffer dem, fordi vi vil ramme deres forældre. Det er ikke et retssamfund værdigt. Børn er også selvstændige individer med rettigheder som alle andre. De skal ikke gøres til gidsler i vores sag med deres forældre.

Statens sikring af børnenes ve og vel må altid gå forud. Børnene er ofre her. Netop fordi hensynet til at opretholde væsentlige principper – som fx at staten ikke legitimerer overgreb mod børn – altid må vægte mest

I stedet burde vi tage afsæt i et proportionalitetsprincip. Ja, forældrene har fået afslag på asyl og skal rejse hjem. Men skulle en ordentlig behandling af børnene betyde, at denne hjemsendelse forsinkes eller for nogle flygtninges vedkommende ligefrem bliver forhindret, så må det være sådan. Også selv om der skulle være et par forældre, der aktivt bruger børnene til at fremme deres egen dagsorden om at blive i Danmark. Statens sikring af børnenes ve og vel må altid gå forud. Børnene er ofre her. Netop fordi hensynet til at opretholde væsentlige principper – som fx at staten ikke legitimerer overgreb mod børn – altid må vægte mest. Alle andre mellemregninger er ligegyldige – også spørgsmålet om, hvem der bruger børnene: staten eller forældrene.

Alternativet er ikke til at bære. Heller ikke for dem, der er tilhængere af en stram flygtningepolitik. For det er et anslag mod det mest danske, vi har – nemlig vores åbne demokratiske retsstat. Det er meget enkelt. Udlændingepolitikken må vige i dette tilfælde. Faktisk vil det være velgørende, hvis de to store partier – Venstre og Socialdemokratiet – eliminerer denne evindelige debat ved at melde klart ud: Børnene på Sjælsmark – og vores åbne liberale samfund – er vigtigere end alt andet. Giver vi først slip på den humanistiske retsstat, taber vi alt, hvad vi har kæmpet for i det sidste århundrede. Måtte der så smutte et par flygtninge igennem til det danske samfund, fordi deres børn bliver for danske, fordi der bliver serveret kartofler til børn eller skabt en så god og tryg barndom for børnene som muligt, så må det være sådan.

Derfor kan Dansk Folkeparti i dette tilfælde hoppe og danse, og vi andre kan se os selv i spejlet og sige, at vi har kæmpet for noget af det, vi har allermest kært ved det danske samfund: Et land, der aldrig lader systemer knægte uskyldige børn. Et system, hvor man er uskyldig ind til det modsatte er bevist. Et samfund, hvor vi ikke arver forældrenes skyld. Et samfund, hvor staten ikke bruges til ideologiske felttog. Alt det, som er Danmarks sjæl.