Simon Pihl: En omvendt Nyrup med dobbelt skrue

I mange år mente kritikere af den førte udlændinge- og integrationspolitik – med nogen rette – at de blev udskammet. Mest ikonisk står nok Nyrups karakteristik af Dansk Folkeparti. Men dette er mange år siden. I dag forholder det sig nærmest omvendt. Det der var politisk ukorrekt, er blevet politisk korrekt. Det der var overdrev er blevet mainstream. 

På bare en uge har vi set grove generaliseringer af tilhængere af en bestemt trosretning. Vi har tilmed set Folketingets formand irettesætte vedkommende, der antyder, at så grove generaliseringer er racistiske. Vi har set Dansk Folkepartis karikatur-tegning af de udlændinge, der skal sendes hjem. I de allersidste dage har vi så set Marcus Knuth fremføre, at vi kun burde tage kristne flygtninge. Og for lige at toppe det hele, har Kasi-Jesper i en ny bog fremført særdeles grove, generaliserende og nedværdigende ytringer om både jøder og jyder.

Påpeger man det åbenlyst problematiske i denne udvikling, bliver man beskyldt for at trække nazi-kortet eller bruge grimme ord. Man bliver sågar irettesat af Folketingets formand. Dem der ikke var stuerene, står nu i den fine stue og udskammer dem, der påpeger, at debatten har klare racistiske undertoner.

Det må stoppe. Også fordi de nævnte eksempler åbner et veritabelt kloakrør på de sociale medier til møder og forsamlinger, hvor racistiske udtalelser får nærmest frit løb. Vi ved, at hvis vi tillader en udvikling, hvor mennesker kan slippe af sted med den slags, så eskalerer det. Historien viser os, at det er første skridt. Sproget betyder noget. Mennesker tager sproget alvorligt. Det fører til handlinger, til vold og mord. Det ser vi jo i de her år, hvor jøder igen udsættes for hadforbrydelser i Europa. Blandt andet fordi jødehadet i visse ekstreme muslimske kredse er eksploderet.

Had mod hele grupper af befolkningen må aldrig blive mainstream. Derfor må vi reagere som samfund, når disse ytringer fremsættes. Vi må insistere på, at man godt kan være uenige med hinanden om udlændige- og flygtningepolitikken, uden at vi tyr til dæmoniseringer af mennesker, bare fordi de har en anden baggrund eller tro end os selv. Med andre ord: Vi skal fanme trække nazi-kortet og bruge storeord, når mennesker glemmer anstændigheden i den offentlige debat, og vi skal også skride ind med de sanktioner straffeloven giver mulighed for. 

”De nye stuerene” skal ikke have lov til at nedbryde det tolerante, åbne retssamfund, vi har kæmpet for i generationer. Vi skal sige fra nu, Inden det er for sent.