Simon Pihl: Danmarks sjæl er på spil i Sjælsmark

Det er meget enkelt med børnene på Sjælsmark. Hensynet til de uskyldige børn må altid have forrang, fordi hensynet til at opretholde det åbne, demokratiske samfund, som er funderet på en retsstat, altid må have forrang.

Det gælder uanset om, det er forældrene, eller det er staten, der bærer skylden for børnenes mistrivsel. Vi har kæmpet for at nå hertil. Millioner af mennesker har under anden verdenskrig givet deres liv, for at vi kan leve i et sådan åbent og retfærdigt samfund, hvor staten beskytter uskyldige gennem lovgivning og handlemåde. Det kan man ikke gå på kompromis med.

Politikerne skylder at forklare befolkningen den sammenhæng.

For at illustrere, hvor enkelt et valg, det egentlig er, vil jeg bruge færdselsloven som et eksempel. Vi ved fart dræber. Vi ved, at sætter vi fartgrænsen ned til 20 km i timen, vil næsten ingen blive dræbt i trafikken. Men vi gør det ikke. Fordi hensynet til at få det moderne markedssamfund til at fungere kræver, at vi kan flytte mennesker og varer hurtigere rundt end det. Det hensyn har fået forrang, selv om vi ved, det koster menneskeliv. Det er et valg, vi har truffet.

På samme måde bør vi træffe et valg, når det handler om Sjælsmark, fordi det handler om noget meget vigtigere – om at stå op imod det totalitære. Fordi det er afgørende for opretholdelse af vores retfærdige, åbne demokrati. Går vi først på kompromis her, er vi på vej ud på en glidebane. Når vi taler om børn. Uskyldige børn uden egen fri vilje, er der ingen tvivl: Staten må altid beskytte dem. Altid. Ingen børn må blive gidsler i myndighedernes konflikter. Ikke i Danmark. Ikke i vores retssamfund. Aldrig. Det må være et ufravigeligt princip for os alle. Alt andet er udtryk for et menneske- og samfundssyn, som vi har lagt bag os.

Vi må sikre børnene på Sjælsmark et liv som alle andre børn sammen med deres familie. I en almindelig skole med et fritidsliv i det lokale foreningsliv. Vi må sikre, at familierne kan leve et så normalt liv som muligt – uden for udrejsecentrene. De skal selv lave mad, og selv kunne følge deres drenge og piger til spejder eller fodbold.

Det betyder – i sin yderste konsekvens – at der uberettiget kan ’smutte’ et par voksne flygtninge igennem vores efterhånden fintmaskede udlændingepolitik. Det er den pris, vi må betale. Vores samfundsmodel må ikke kunne gradbøjes. Det synspunkt må man også have selv om, man er for en stram udlændingepolitik. For noget er vigtigere – selve Danmarks sjæl er på spil.