Pressemeddelelse: Udtalelse fra Socialdemokratiets generalforsamling i Lyngby-Taarbæk den 4. april 2018

Socialdemokratiet i Lyngby-Taarbæk kommune støtter en stærk offentlig sektor med gode institutioner, omsorg for børn og ældre samt lige adgang til sundhed og uddannelse.

Derfor bør generelle besparelser i kommuner, region og stat nu høre op. En god offentlig sektor og en god privat sektor er ikke hinandens modsætninger, men forudsætninger.

En velfungerende offentlig sektor fordrer gode attraktive arbejdspladser, så medarbejdere kan løfte de vigtige fælles opgaver med faglig stolthed.

Socialdemokratiet forventer, at arbejdsmarkedets parter indgår en aftale, som sikrer den danske model og vores fælles velfærd.