Nu tændes der håb om en bedre tid

Tekst: Anne Boffy Neldahl
Mel:  Mogens Jermiin Jessen (Elefantens vuggevise)

Nu tænder vi solen, det er første maj
Nu blæser der lunere vinde
Vi mærker forandringen, der er på vej
Det ligger os meget på sinde
GodDAG til de røde, de blå si’r godNAT
Nu er det vist slut med at fjumre
Det rod som I bare har efterladt
Det ordner vi medens I slumrer.

Et samfund i afvikling, var deres agt
en offentlig sektor blev jordet
Det skal rettes op, hvis det står i vor magt
Nu ønsker vi penge på bordet
De tog fra de svage og gav til de få
der slet ikke manglede noget
Det er bare ikke så let at forstå
Det virker så tosset og fjoget

Et grønnere Danmark, det satser vi på
Og nu skal vi gøre vort bedste
For kloden har brug for al hjælp den kan få
Til gavn for os selv og vor næste
Godnat kære Jakob og andre før dig
Nu har I vist siddet for længe
Og støttet miljøsvin, og baned’ dem vej
I gavner kun dem, der har penge

Pensionsald’ren øges, vi skal blive ved
Regeringen syns vi skal jobbe,
trods helbredet svigter og man er slidt ned!
Det skal være muligt at stoppe!
Troels Lund siger nej, han kan godt blive sur
Lars Løkke sir han mangler penge
Og Thyra sover sin middagslur
og gør ingen skade sålænge

De flyttede styrelser fra København
for nu sku’ de bo i provinsen
Man undres og tænker om det har gjort gavn
og hvem der har scoret gevinsten
Sov sødt Søren Pape, godnat til Claus Hjort
Gid Støjberg må kløjs i sin kage
Nu lover de alt, som de selv kasted’ bort
Det skal vi ha rullet tilbage

Nu tænder vi håb om en bedre tid
hvor alle kan føle sig trygge
Nu vinder vi valget med kløgt og med flid
og si’r så farvel til Lars Løkke
Sov sødt kære Anders, godnat Mette Bock
Mon ikke i bilerne mister’
For Danmark har talt og de har fået nok
Nu vil vi ha’ ny statsminister