Mette Frederiksen: Danmark er for lille til store forskelle

Socialdemokratiet kom den 22. august 2018 med et udspil til stærke lokalsamfund og velfærd tættere på borgerne.
 
Der findes mere end 1.000 postnumre i Danmark. Et lille, firecifret nummer, der ret præcist angiver, hvor på danmarkskortet man befinder sig. Og som samtidig indeholder en meget større historie.Tag nu f. eks. bare et af numrene: 9690 Fjerritslev. En by, der gennem tiden både har haft et amtssygehus, slagteri og en jernbanestation. Det er alt sammen fortid nu. Det er det lokale gymnasium heldigvis ikke – allerede for 15 år siden lykkedes det trods spareplaner at bevare Fjerritslev Gymnasium. Men postnummeret 9690 er meget mere end bare Fjerritslev by. Det er landet mellem hav og fjord, et område, der bugter sig langs klitterne mod Jammerbugten til bakkelandskabet ud mod Limfjorden. Her mellem skove, heder, marker og klitplantager finder man bl.a. Trekroner-området, hvor landeveje binder små landsbyer som Bonderup, Skræm, Kirkedal, Bejstrup, Haverslev-Holmsø, Manstrup og Trekroner sammen. Små lokalsamfund, hver med under 200 indbyggere, hvor borgerne for nogle år siden købte et nedrivningsklart hus i bymidten, som de renoverede – og som i dag danner lokaler for byens købmandsbutik, der ellers var lukket. Sammen med 20 frivillige drives butikken nu af en socialøkonomisk virksomhed, der samtidig giver beskæftigelse til sårbare unge mennesker. Det er også i Trekroner-området, man har taget initiativ til »Landsby på prøve«, hvor en børnefamilie i tre måneder får gratis hus, bil, børnepasning, idræt og havehjælp. Overalt i Danmark kæmper borgere og politikere for at bevare og udvikle deres lokalsamfund. På Bornholm – hvor postnumrene er fra 3700 Rønne til 3790 Hasle – er det f. eks. lykkedes at redde øens slagteri. Der bliver lavet vindmøller og solcelleanlæg.Små virksomheder vokser sig større. 
 
Børnefamilier flytter til.
I 5792 Årslev har Faaborg-Midtfyn Kommune købt og stillet en gammel fabrik til rådighed for krigsveteraner, gaming for ensomme unge, crossfit, skatere, Røde Kors, kunstudstillinger, borgermøder og meget mere. De små historier fra bare nogle få af Danmarks mange postnumre siger os to ting. For det første: At der mange steder trives et engagement, båret frem af ildsjæle, der skaber stærke lokale fællesskaber. Mennesker, der tager ansvar, og som insisterer på at præge udviklingen. Det er Danmark, når det er bedst. For det andet: Politik gør en forskel. Den kan være positiv eller negativ. Men vi er selv med til at bestemme, hvad der skal ske med vores samfund. 
 
Danmark rives over.
Vi er ganske vist oppe imod en tendens, der gør sig gældende i hele verden. En urbanisering, hvor borgere flytter fra landet mod byerne. Spørgsmålet er, hvordan vi forholder os til tidens strømning. Tænker vi: Sådan er det jo? Eller forholder vi os aktivt til det? Tør vi sætte spørgsmålstegn ved, om større altid er bedre? Har det en værdi i sig selv, at beslutninger træffes tæt på dem, det vedrører? Hvad er prisen for et Danmark, der ikke rives over? Socialdemokratiet vil insistere på, at vi sammen kan gøre en forskel. Politikere, foreninger, ildsjæle, borgere, erhvervsliv.
For det er der brug for. Hvis man på en tur rundt i Danmark tager en afstikker fra motorvejen, slukker for Google Maps og lader landevejen føre én forbi de mange små landsbysamfund, kan man ved selvsyn se udfordringerne.Side om side med de velholdte haver og huse, der er tilbage, står forfaldne og forladte bygninger. Hvor malingen skaller, fundamenter har slået sprækker, vindueskarme er faldet af, og persiennerne er nedrullet. Alt sammen triste minder om noget, der var engang.Jeg nyder stadig at besøge 9574 Bælum, hvor min familie har sommerhus, og hvor jeg kom meget som barn. I dag er de fleste butikker og banken lukket. Kroen er lavet om til boliger. Købmanden er der stadig, godt bakket op af, at borgerne har købt andele i butikken. Men vil man have brød fra bageren om morgenen (og hvem vil ikke gerne det?), ja, så skal man nu køre til 9575 Terndrup.Andre steder i landet kan man høre foredrag om »dengang, der var liv i landsbyerne«. Og på lokale museer kan man studere egnshistorien fra den tid, hvor en by ikke bare var en by, men derimod en stationsby.Halvdelen bor på landet
Selvom det kan lyde som om, at alt var bedre i gamle dage, er der næppe nogen, der ønsker sig damplokomotivet tilbage. Udviklingen har ført meget godt med sig. Men når man følger den offentlige debat, får man sommetider indtryk af, at alle bor i de større byer. Sådan forholder det sig ikke.

Knap hver anden dansker bor uden for de større byer. Og vores land er altså ikke større, end at det må være muligt at have udvikling og muligheder også uden for byerne. Hvis vi vil det. Hvis vi beslutter os for det. Det kræver en ny retning.

Hver tredje politistation er væk. Og hvor der før var 140 landbetjente, er der i dag kun 20. Samtidig er sygehuse lukket i mange byer, bl. a. i Kalundborg, Nakskov, Haderslev, Fredericia og Grenaa.

Du kan ikke længere blive lærer i Haslev.
Nu skal du til Roskilde eller Vordingborg. Og du kan ikke længere gå på erhvervsskole i Maribo. Nu er det nærmeste sted Nakskov eller Nykøbing.

Det er – trods alt – ikke resultatet af en ustoppelig international urbanisering.

Det er resultatet af politiske beslutninger.

Beslutninger taget med åbne øjne.
Og særligt én politiker har mere end nogen anden ansvaret. Hans navn er Lars Løkke Rasmussen.

Som indenrigsminister stod han bag kommunalreformen, der reducerede 271 kommuner til 98 kommuner og erstattede 14 amter med fem regioner.

Det blev omtalt som Lars Løkke Rasmussens »svendestykke«. Siden fulgte reformer, der centraliserede yderligere. Domstole.

Politi. Sygehusvæsen. Skat. Større og færre enheder, længere væk fra borgerne.

Med kommunalreformen ville vi – ifølge Lars Løkke Rasmussen – få »den bedste løsning – til den billigste pris«. Den ville endda »gøre det mere attraktivt at bo på landet«. I dag ved vi, at det ikke var sandt.

Det var mest af alt en skrivebordsøvelse, der fik alvorlige konsekvenser for balancen i Danmark.

Vi kan ikke rulle hele udviklingen tilbage.

Men vi kan vælge, om vi vil skifte retning.

Det vil Socialdemokratiet.

Nærhed
Vi vil blandt andet åbne nærhospitaler tættere på borgerne. Det skal gøre det muligt at blive behandlet for helt almindelige og ukomplicerede sygdomme – tæt på, hvor man bor.

Vi vil også flytte flere uddannelser ud i hele landet. Vi vil droppe besparelserne på erhvervsuddannelserne og i stedet forpligte dem til at oprette lokale uddannelsespladser.

Og så vil vi styrke de små gymnasiers økonomi.

Vi vil oprette 20 nye nærpoliti-enheder.

Det er i sig selv vigtigt, at politiet er synligt og til stede over hele landet. Udover de nye nærpoliti-enheder vil vi oprette mobile politistationer, der sammen med flere moderne landbetjente skal skabe tryghed og sikre en forebyggende indsats i lokalområderne.

Med Socialdemokratiets ny udspil »Nærheden tilbage« fremlægger vi 18 konkrete forslag til, hvordan vi kan styrke lokalsamfundene og bringe velfærden tættere på borgerne.

For desværre har regeringen gang på gang forsøgt at føre en politik, der er både socialt og geografisk skæv. Lettelser i topskatten.

Ingen progression i boligskatten. Store besparelser på ungdomsuddannelserne i provinsen. Nej til Togfonden. Færre vindmøller.

Jeg er stolt af, at det er lykkedes Socialdemokratiet at forhindre mange af de initiativer, der ellers ville vride Danmark mere skævt, end det i forvejen er.

Men Socialdemokratiets ambition handler ikke kun om at forhindre regeringen i at trække Danmark skævt. I, der kæmper for et Danmark i balance – I har fortjent en regering, der vil hele Danmark.

Vi vil skabe en ny udvikling. Vi vil have nærheden tilbage. Fordi vi synes, at Danmark er for lille et land til, at forskellene bliver for store. Fordi vi synes, at Danmark er for rigt et land til blindt at acceptere, at det ikke kan betale sig også at sikre velfærd og muligheder uden for byerne. Og fordi vi tror på, at vi sammen kan tage skeen i den anden hånd og forme fremtiden selv.

Lad os samle Danmark igen.

Kronik af Mette Frederiksen, formand for Socialdemokratiet.

Kronikken er bragt i Berlingske Tidende den 22. august 2018.

Læs Socialdemokratiets udspil “Nærheden tilbage”