Dorthe Minna: Uværdigt klippekort, som ikke har virket efter hensigten

I sidste uges DGO kunne man læse, at Ældre Sagen begræder, at den såkaldte klippekortsordning (1/2 times selvbestemt ugentligt aktivitet) i hjemmeplejen og på plejecentrene er blevet sparet væk i vores kommune.

Det er dog mit indtryk, at ordningen mange steder ikke har virket efter hensigten.

For det første har klippekortet været bureaukratisk at administrere for personalet.

For det andet kræver klippekortet, at man er i stand til at planlægge og forudse sine behov, og det er spørgsmålet, hvor mange fysisk og mentalt svækkede ældre (særligt de der ingen pårørende har omkring sig), der derfor har haft glæde af ordningen.

Min mor bor på et af kommunens plejecentre og jeg har for et halvt år siden spurgt til, hvad min mors klip er blevet brugt til, da jeg ikke erindrede at være blevet inddraget. Lignende ved jeg, at andre pårørende fra kommunens plejecentre har oplevet. Medarbejderne kunne ikke svare og ledelsen meddelte, at midlerne/klippene var lagt over i puljen til fælles aktiviteter – dette for at få mest muligt ud af midlerne og undgå den tidskrævende dokumentation. Det giver på sin vis mening, men hvad så med de beboere, der ikke kan eller ønsker at deltage i fællesaktiviteter, men snarere har brug for en lidt længere sludder over kaffen end blot 5 min. Klippekortet er i mine øjne en uværdig foranstaltning.

Det er kummerligt, at vi som samfund er nødsaget til at sikre de ældre en smule selvbestemmelse og menneskeligt nærvær igennem et klippekort. Det burde være en naturlig del af omsorgen. Vi bør spørge os selv og hinanden, hvordan vi sørger for at ældre borgere, der har brug for pleje, får en hverdag bestående af mere end at komme i bad, få noget at spise og se tv. Det handler om ressourcer, om ledelse og om at sætte medarbejderne mere fri. Men det handler også om at tænke nyt.

Inddrag og samarbejd med de pårørende, luk frivillige ind på afdelingerne og åbn plejecentrene mere for omverdenen.