1. maj, kampklar og højthumør

Den 1. maj er altid en kampdag, men i år er vigtigere da et folketingsvalg banker på vores døre.

Kun to personer i kongeriget ved hvornår valget udskrives – nemlig Statsminister Lars Løkke og hans frue, men mon ikke valget udskrives i morgen til afholdelse den 26. maj 2019 sammen med Europa-valget – for vil Lars virkelig have apparatet igang to gange på under én måned? I givetfald er han den eneste der kan se et formål med det.

Overalt i landet holder gode partifæller i dag taler om hvor vigtigt det er at vi vinder det kommende folketingsvalg – i Lyngby-Taarbæk er det ikke nogen undtagelse.

Til dagens 1. maj-arrangement hos 3F – Mølleåen blev der ligeledes holdt taler af blandt andet 3F, Folketingskandidat Simon Pihl Sørensen, EP-kandidat Mette Poulsen, Folketingskandidat fra SF (Joachim Schiødt) og kommunalpolitiker Sigurd Agersnap fra SF. Der blev sunget sange, og faktisk så en helt ny sang dagens lys, nemlig “Nu tændes der håb om en bedre tid” skrevet af bestyrelsesmedlemmet Anne Neldahl.

Alle sangene blev blev fremført af orkesteret “A til SF”, ledet af kapelmester Anne Neldahl.

Her kan du læse en lille bid fra sangen.

“Nu vinder vi valget med kløgt og med flid 
og si’r så farvel til Lars Løkke
Sov sødt kære Anders, godnat Mette Bock 
Mon ikke i bilerne mister’
For Danmark har talt og de har fået nok 
Nu vil vi ha’ ny statsminister”

Læs hele sangen her: www.a-holdet-ltk.dk/